Sommeren byder på et musikalsk overflødighedshorn i det nordvestlige Vendsyssel

Det nordvestlige Vendsyssel har et overflødighedshorn af musik, hvilket blandt andet skyldes Hirtshals Musikforening og Åge Vinther på Restaurant Tannishus.

327

Musikken fylder meget her i det nordvestlige Vendsyssel. Derfor behøver man bestemt ikke at rejse langt bort for at få sig en gedigen musikalsk oplevelse.

For det første er der blandt andet en række koncerter hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus, som henover sommeren og efteråret får besøg af Søs Fenger, Lis Sørensen, Henrik Strube og Pete Repete, Big Fat Snake, Live Foyn Friis, Advokatens New Orleans Jazz Band og Die Herren samt GASOGLIM.

Læs meget mere om parrets mange arrangementer her: Restaurant Tannishus

Musik Under Trappen i Hirtshals

Hirtshals Musikforening afholder for 19. gang “Musik under Trappen”.  En hel uge med koncerter hver aften, god stemning, kolde fadøl og liv på Vesthavnen.  Fri entré til alle koncerter.
Læs mere

Allan Olsen på Hotel Kirkedal i Lønstrup
Allan Olsen gæster Hotel Kirkedal i Lønstrup og giver en skøn koncert. Koncerten begynder kl. 20.00. Fra kl. 18 serveres en tallerkenanretning til en pris à 175 kr. Der kan bestilles bord til spisning.
Den Blå Café: Laura Mo
Laura Mo – betvinger sin banjo og sin bassdrum, mens hendes særegne og karakteristiske vokal forfører og forarger publikum. En fandenivoldsk, højenergisk koncert.
Den Blå Café: Dissing, Dissing, Las og Dissing
Dissing – Dissing og Las inviterer, med den største selvfølgelighed, publikum indenfor, og fortællinger og fantasier viser vej gennem aftenens sange. Der bliver grinet og grædt, rocket og rislet. 
Esther Brohus på Hotel Kirkedal i Lønstrup

Den danske country sangerinde Esther Brohus gæster Hotel Kirkedal i Lønstrup og giver en skøn koncert. Koncerten begynder kl. 20.00. Fra kl. 18 serveres en tallerkenanretning til en pris à 175 kr.
Læs mere

Fotsidefoto: Jens Kranen.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments