Kristian Halkjær starter nyt firma med event catering i Hirtshals

Den nye virksomhed vil præsentere event catering og dansk mad lavet med kærlighed og til overkommelige priser.

47

Halkjær-catering er en nystartet virksomhed, der tager ud og laver maden på stedet, så kunden hele tiden ved, at der leveres frisklavet kvalitetsmad af gode råvarer.

– Jeg er født og opvokset i Randers, men flyttede til Hirtshals i 2000 og er gift med Suna. Vi har sammen seks børn, så jeg er vant til at lave mad til de mest kræsne kritikere, fortæller med et blink i øjet manden bag virksomheden, som er Kristian Halkjær.

– Jeg har altid elsket at lave mad og idéen til at starte op selv, har jeg leget med i mange år, fortsætter Kristian, der har været i lære som kok, men desværre blev sygemeldt et halvt år, før han var færdig med uddannelsen på Restaurant Lilleheden.

– Min plan er da selvfølgelig at få ansat en udlært kok og gøre min egen uddannelse færdig, når jeg får et fast køkken at leje mig ind ved. Min tid på Lilleheden, hvor jeg startede den 19. april 2011, har været nogle meget lærerige år og derfor stor ros til personalet og Ejvind.

– Min målgruppe er bred. Til at starte med er det event catering, hvor jeg tager ud og laver mad. Så er det jo meningen, at jeg vil leje mig ind i et køkken her i Hirtshals, hvor jeg vil køre frokostordninger til firmaer, skoler, ældre og alle, som skulle få lyst til at bestille solidt dansk mad, som det primært vil være, ud af huset og til priser som alle kan betale.

Den nye virksomhed sigter altså bredt på, at alle skal kunne få sig et solidt måltid dansk mad til en overkommelig pris og lavet fra bunden med kærlighed og sjæl.

Fakta:

Halkjær-catering
Kristian Halkjær
Peter Andersensvej 19
Hirtshals
Tlf: 20316966
Mail: Halkjaer11@live.dk
CVR: 28603932

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments