Sidste puljekamp for vinderne hos U14 pigerne fra BTI

Mandag aften spillede U14 pigerne fra BTI, som primært består af U13 spillere, deres sidste puljekamp mod Bamsif.

258

Allerede inden kampen mellem BTI og Bamsif var pigerne fra Bindslev og Tversted sikre på at blive puljevindere.

Kampen endte 3-3, hvor pigerne spillede en fin kamp. Mange prøvede nye pladser på holdet. Efter kampen var der derfor også fest.

Efter af have sagt tak for kampen til Bamsif sprang champagnepropperne (dem uden alkohol), og spillere og træner fik udleveret T-shirts med trykket Puljevinder 2018.

Det var samtidig træner Michael Spings Pedersens sidste hjemmekamp med pigerne. Han fik sammen med hjælpetræner Thorbjørn Larsen og holdleder Jacob Nielsen overrakt gaver fra pigerne.

Træneren takkede for fire års samarbejde med pigerne. Der venter dog dem og trænerstaben en sidste oplevelse på søndag, hvor de spiller kredskampe, som afvikles i Farsø.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments