Meteorologerne spår bedre sommer end normalt

Vi får en betydeligt mere tør, solrig og varmere sommer end normalt, forlyder det i den seneste sæsonprognose DMI.

204

Det danske sommervejr har allerede for længst overgået sidste års ditto, og vi danskere kan se frem til endnu mere blå himmel og høje temperaturer.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sin seneste sæsonprognose, der gælder for perioden juli til september.

– De lange prognosekørsler indikerer fortsat højere lufttryk end normalt over Nordeuropa i hele perioden.

– Vi får derfor en betydeligt tørrere og en noget solrigere samt varmere sommer end normalt, skriver DMI i prognosen.

Det er jetstrømmen, som overordnet styrer det danske vejr, der ser ud til at blive mere nordlig end normalt og i flere perioder bølge op nord for Skandinavien.

Det betyder, at lavtrykkene fra Atlanterhavet tager en nordlig bane rundt om Danmark. Det giver plads til højtryk, som betyder blå himmel, tørt og varmt vejr over store dele af Nordeuropa, skriver DMI.

Vejret de næste dage bliver imidlertid en smule blandet i og omkring Hirtshals

Kilde: TV2 Nord og TV Midtvest samt DMI.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments