Årets Frivilligpris i Hjørring Kommune blev forleden tildelt Natteravnene i Hjørring ved en festlighed i Idrætscenter Vrå.
Mette Jakobsen fra Frivilligcenter Hjørring bød velkommen, inden der blev budt på kage og kaffe til de fremmødte.
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Per Møller, roste de frivilliges indsats inden de 15 nominerede blev præsenteret.
I år gik prisen til Natteravnene i Hjørring – en frivillig organisation, der sørger for at skabe tryghed i nattelivet ved en omsorgsfuld, ansvarlig og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum.
Modtagere af Frivilligprisen
2018: Natteravnene i Hjørring
En gruppe dedikerede borgere, som sørger for tryghed i nattelivet
2017: Maret Mortensen, Myrna Pedersen, Jytte Andersen, Birthe Nørgård og Lis Gadegård
5 dedikerede frivillige på Vellingshøjcenteret
2016: De frivillige v/ Vendelbocentret
Frivilligt socialt arbejde til fordel for beboerne på Vendelbocentret
2015: Merete Pilgaard
Medstifter af Venligboerne
2014: Signe Nielsen
Næstformand i brugerrådet på Havbakken
2013: Erik Christoffersen
Formand for SIND i Hjørring
2012: Ruth Pedersen
Selvstændigt frivilligt socialt arbejde
2011: Anne Marie Jensen
Frivillig i Gigtforeningen
2010: Jette og Willy Schneider
Frivillige på Vendelbocentret
Kilde og foto: Hjørring Kommune