Glade modtagere af gevinster i SuperBrugsen

Formand for Butiksrådet Nete Dalsgaard og uddeler Simon Rødkjær ser meget gerne flere ansøgere til konkurrencen om 10.000 kr. fra SuperBrugsen.

13

SuperBrugsen har som bekendt løbende en konkurrence, hvor tre foreninger eller andre deltager med henblik på at vinde henholdsvis 1.000, 2.000 eller 7.000 kr.

– Faktisk er initiativet taget centralt, men fordelingen af de 10.000 kr. er helt op til os i den lokale SuperBrugsen. Ud af en pulje ansøgere udpeger vi så de tre, som vores kunder skal stemme på ved at putte en rød mønt i en af de tre kasser, hver gang de handler, fortæller fredag eftermiddag Nete Dalsgaard, som er formand for Butiksrådet.

– Det er såmænd heller ikke noget krav, at det er en stor eller lille forening, da det også kan være nogle borgere eller en enkelt person, der har fået den idé, at der skal opstilles en bænk et bestemt sted eller noget helt andet kreativt, hvor vedkommende så gerne vil have hjælp til at realisere netop det projekt, forklarer videre Nete Dalsgaard.

Denne fredag skulle der imidlertid uddeles præmier i den aktuelle konkurrence. Remida fik som nr. 3 de 1.000 kr. På 2. pladsen som modtager af 2.000 kr. kom Nordsøkoret. Endelig var der 7.000 kr. til Red Barnet.

– Vi kan kun på det kraftigste opfordre alle foreninger og borgere til at indsende ansøgning om at deltage, lyder det fra uddeler Simon Rødkjær og tilføjer, at næste chance for deltagelse er fra 1. januar 2015.

– Reklameværdien ved at være med er også værd at tage i betragtning, da jeg har hørt mange kunder i butikken snakke om deltagerne, tilføjer Nete Dalsgaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments