Vendsyssel FF forstærker trup med spiller fra AGF

Superligaholdet fra Hjørring har inden sæsonstart hentet forstærkning i Århus.

285

Mens spillerne holder varmefri og restituerer ovenpå en travl sæson, der endte med oprykningen til Superligaen, så er der anderledes travlt på kontorerne i Vendsyssel FF.

Folkene med mandat til at bruge penge har nemlig travlt med at sikre cheftræner Jens Berthel Askou en trup, der kan gøre målet om en etablering i Alka Superligaen mere realistisk.

Og i dag fik Vendsyssel FF så en underskrevet kontrakt retur fra den tidligere AGF’er Mads Boe Mikkelsen.

– Vi har holdt øje med Mads i et stykke tid og han passer perfekt ind i vores kultur. Han er ambitiøs, talentfuld, meget dedikeret og ekstremt hårdtarbejdende og så er han en dygtig presspiller med gode offensive kvaliteter, siger cheftræner Jens Berthel Askou.

– Desuden kender han til og trives rigtig godt med de krav, som vi gerne vil stille, da han har udviklet sig godt sammen med Mike i AGF det seneste år, slutter Jens Berthel Askou.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments