Hirtshals Musikforening og Nordsøen har i flere år med stor succes, arrangeret koncerter, foredrag og andre kulturelle aktiviteter.
Det udnytter man nu mere effektivt ved at udvide, intensivere og formalisere samarbejdet. Musikforeningen og Nordsøen har nemlig tydeligvis stor glæde af hinanden i samarbejdet, fordi førstnævnte både har professionelle og frivillige ressourcer samt en stor erfaring med at gennemføre store og små arrangementer.
Kombineret med Nordsøens fuldstændigt unikke rammer og faciliteter giver dette tilsammen perfekte muligheder for at udvide det kulturelle udbud i Hirtshals.
I denne ånd sætter parterne sig sammen foran det store Oceanarium fredag aften til en god gang biksemad, hvor de underskriver aftalen før aftenens koncert med Tim Christensen.