Helle for Helles Fod & Hudpleje

Tre af webavisens kvikke aspiranter i journalistfaget sagde helle for Helle Jensen og besøgte hende i klinikken på Nørrebro i Bindslev.

78

Af Maja, Lea og Lykke
Elever i 6. A på Bindslev Skole

Torsdag var vi så heldige, at indhaveren af Helles Fod & Hudpleje havde tid til at tale med os fra FlaskePosten.

Hvad laver du i Helles Fod & Hudpleje?

–  Jeg ordner ansigt, fødder, øjenfavning, vokser, laver negle og har en muskelstimuleringsmaskine hvor man kan tabe sig. Så begynder jeg snart med noget tandblegning her sidst i november, også har jeg lige været på kursus i elektrokosmetik hvor man kan fjerne kapillærer springninger, blodspringer og pigmentpletter.

Hvad laver du så aller mest af i din virksomhed?

– Det er fodpleje indtil videre, svarer indehaveren smilende.

Hvorfor startede du Helles Fod & Hudpleje?

– Jeg startede, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker, og mine forældre havde et posthus i Bindslev, som lukkede, og så tog jeg chancen og åbnede min butik.

Hvor mange år har du haft Helles hud og fodpleje?

– Det er så 30 år siden næste år til august.

Hvor mange kunder har du om dagen?

– Det er alt fra fem til ti. Fredag og lørdag arbejder jeg jo ikke fuld tid. Nogle gange er det bare til middag, og så har jeg kun cirkafem kunder. Nogle gange har jeg også 10 kunder. Det kommer også an på, hvad for nogle behandlinger, de får den dag.

Hvad kan du bedst lide at lave på folk?

– Jeg er faktisk vild med alle mine behandlinger. Jeg forsøger ofte noget nyt, og det er vigtigt at være med i udviklingen. Specielt inden for hudpleje sker det rigtig meget.

Hvad tjener du mest på?

– Det bliver den nye behandling og nogle specielle for hudpleje. En almindelig ansigtsbehandling tjener jeg ikke særlig meget på, men de specielle behandlinger koster mere, så det er det, jeg tjener mest på.

Hvad er aldersgruppen på dine kunder?

– Det er lige fra før konfirmationsalderen og til de kommer i deres grav, griner Helle.

Har du nogle faste kunder?

– Langt de fleste er mine faste kunder.

Hvad er fremtiden for Helles Fod & Hudpleje?

– Jamen, den ser fin og lys ud, og jeg håber, der bliver plads til en til hernede.

Der er altså gode udsigter for klinikken og dens kunder.

Fakta:
Nørrebro 12,
9881 Bindslev
Kontaktperson: Helle Jensen
Telefon: 61605165

Klinikken er selvfølgelig på Facebook: Helles Fod & Hudpleje

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments