Trivselsforening stiftet i tilknytning til Bindslev Skole

Der har i flere år være en såkaldt trivselsgruppe af forældre ved Bindslev Skole og en stotteforening ved børnehaven, men forleden aften blev de ved en generalforsamling samlet og omdannet til Trivselsforeningen.

375

Tirsdag aften var der velkomst til en generalforsamling på Bindslev Skole ved Jens Nielsen på vegne af Trivselsgruppen og den tidligere støtteforening i Børnehaven Solsikken. Der var i alt et dusin fremmødte forældre.

Tina Kold Svenningsen valgtes til dirigent, mens skoleleder Louise Høholt blev referent ved generalforsamlingen, der officielt skulle stifte Trivselsforeningen i tilknytning til Bindslev Skole. Skolen kommer nemlig til fremover også at rumme både vuggestue og børnehave og bliver dermed reelt et børnecenter

Christian Engen og Mette Jensen fortalte derfor, at det er et fornuftsægteskab mellem Støtteforeningen i Børnehaven og Trivselsgruppen på skolen, da man nu forenes på samme matrikel og alle har fælles mål om at øge trivslen for børnene i området.

Der har været nogle meget gode samtaler mellem de to foreninger eller grupper i det indledende arbejde. Tanken er en organisering, hvor bestyrelsen er det styrende organ. Her er man gennemgående tovholdere og økonomiforvaltere.

I første omgang skal der søges fonde og samles penge ind til etablering af en skøn legeplads til eleverne. Det er ikke et krav, at de forskellige undergrupper skal være overskudsgivende. Der er allerede nu en forespørgsel fra Bindslev Harmonikatræf om opmærkning af campingplads for 3.000 kr.

Under ordet er frit blev det fremhævet, at vedtægterne er så deltaljerede, fordi man dermed ved, hvad man går ind til som aktiv i foreninegn. Ligeledes bliver det meget tydeligt, hvordan der skelnes mellem arbejdsgruppernes og bestyrelsens ansvarsområder og beføjelser.

Der fremkom et forslag om at samle mulige hjælpere, så bestyrelsen og undergrupperne har nogle at trække på. Indsamlingen til hjælperbanken kunne være en undergruppeopgave. Ligeledes var der forslag om en mødreaften med tapas og en fædreaften med bøfsandwich.

Støtteforeningen bruger deres penge til børnehusets legeplads. Trivselsgruppen sætter deres penge ind på Trivselsforeningens konto med det in mente, at der er forhåndsbrugt mellem 10.000 og 12.000 kr. til en fundraiser. Bestyrelsen opretter en konto i et pengeinstitut eller eventuelt overtages støtteforeningens konto, når den er tom.

Bestyrelsen blev Mette Jensen, Christina Svendsen, Rudi Poulsen, Christian Engen og Jens Nielsen med Anette Pedersen som 1. suppleant og 2. suppleant Anni Kold.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments