Der bliver fest på Zwei Grosse Bier Bar i Strømgade i Hjørring søndag aften, når fodboldklubben Vendsyssel FF’s oprykning til Superligaen skal fejres til den lyse morgen.
-Det er helt vildt flot gået af Vendsyssel FF, og det betyder utroligt meget for Hjørring og hele Vendsyssel. Derfor holder vi officiel oprykningsfest på Zwei Grosse i aften med fri fadøl fra klokken 22-23. Spillere, koner og ledere ankommer senere. Vi glæder os til at fejre oprykningen i bjælkehytten, lyder det fra Morten Bredahl Weinkouff fra Zwei Grosse Bier Bar.