Velsignet vellyd ved koncert med Vendsyssel Fælleskor

Vendsyssel Fælleskors forårsprojekt blev søndag afsluttet for fuld musik ved en vidunderlig koncert i Hirtshals Kirke.

389

Repertoiret ved søndagens koncert spændte bredt, men det musikalske vingefang er også stort og bæredygtigt i Vendsyssel Fælleskor.

Fra den klassiske morgensang I østen stiger solen op af Niells W. Gade over blandt andet Vise ved vindens enge med tekst af Mats Paulson og musik af Leif Kirkvåg til Du danske sommer med den smukke tekst af Thøger Larsen og toner af Otto Mortensen.

Flere end et dusin sange blev således på en times tid spændt ud under kirkeloftet, idet der blev afsluttet med Stevie Wonders pragtfulde hymne til datteren med Isn’t she lovely.

På det tidspunkt fik nærværende skribent gåsehud af begejstring og fældede vist en enkelt sentimental tåre.

Fælleskoret er som altid en fantastisk oplevelse under ledelse af Benedikte Hauge, Rolf Ruggaard og Arne Jørgen Fæø.

Fuldt forståeligt og velfortjent blev koncerten afsluttet med lang og stående applaus i Hirtshals Kirke.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments