VSK Aarhus scorede to gange i de sidste ti minutter og vandt 2-1 på Nord Energi Arena i Hjørring søndag, og dermed er Fortuna Hjørrings guldfest udsat.
Det blev en meget jævnbyrdig kamp mellem to hold, der bare ikke vil give op. Gæsterne måtte se et straffespark reddet af hjemmeholdets keeper Maria Christensen.
Karoline Smidt bragte Fortuna Hjørring på guldkurs efter 19 minutters spil, og det holdt sig til kampens triste slutning.
Først udlignede Rikke Bøttcher for VSK Aarhus i kampens 83. minut, og Signe Andersen scorede fire minutter senere sejrsmålet.
Landstræner Lars Søndergaard var på plads og fik ikke se noget nyt i dén kamp.
Konkurrenten til mesterskabet Brøndby vandt knusende 8-0 hjemme over Odense Q.
Dermed har Fortuna Hjørring på førstepladsen 31 point – fem flere end Brøndby, som gæster Nord Energi Arena i Hjørring i sæsonens sidste kamp den 17. juni.
Fortuna Hjørring kan sikre sig det danske mesterskab allerede den 3. juni klokken 14.00 på udebane mod BSF, der bestemt også er et godt hold.
Klokken 13.00 samme dag spiller Brøndby på hjemmebane mod Kolding Q.
Taber Fortuna Hjørring og vinder Brøndby den 3. juni bliver kampen mellem de to hold i Hjørring den 17. juni en ren finale om det danske mesterskab.