Søndagsfilmen: FC Hjørring
undgik nedrykning i 2011

Det foregik på det gamle Hjørring Stadion, som i disse nye tider har fået navnet Nord Energi Arena.

535

Fodboldklubben Vendsyssel FF spiller søndag klokken 16.00 i Lyngby – og det er ikke Nr. Lyngby – klubbens måske vigtigste kamp nogensinde, for med en sejr spiller holdet fra Hjørring/Vrå allerede efter sommerferien i landets bedste fodboldrække Superligaen.

Det vil betyde kampe mod landets absolutte topklubber og besøg i Hjørring af spillere og tilskuere fra blandt andre FCK, Brøndby, FC Midtjylland, AGF og Vejle, som netop er rykket op i Superligaen.

Vejles hold tæller blandt andet den tidligere Vendsyssel FF-spiller Mads Greve og sportschef Jacob Krüger, som i mange år var hovedpersonen i Hjørrings bedste fodboldklub.

Det var han også i maj 2011, hvor han sammen med klubbens direktør, nu afdøde Michael Karlborg, jublede over at bevare pladsen i 1. division.

Der var stor jubel på Hjørring Stadion, da FC Hjørring, som var klubbens navn det år, tirsdag 24. maj 2011 redde sig fra nedrykning fra 1. division ved at besejre Næstved 2-1 efter at have været bagud 0-1 seks minutter før tid.

Det foregik på det gamle Hjørring Stadion, som i disse nye tider har fået navnet Nord Energi Arena. Det var et gammeldags stadion, og det nye er allerede på vej mod yderligere optimering for tre millioner kommunale kroner, hvis Vendsyssel FF i eftermiddag også vinder den anden oprykningskamp mod Lyngby fra Superligaen.

Den første vandt vendelboerne 1-0 med 2800 tilskuere på det nye stadion i Hjørring torsdag.

Vi fandt på YouTube denne gamle film produceret af det deværende Kanal Hjørring, som var en del af Kanal Frederikshavn, der fortsat er et særdeles godt og meget besøgt netmedie med flot dækning af hele Frederikshavn Kommune.

Med annoncering hos vores gode kolleger og samarbejdspartnere rammer du både Sæby – Frederikshavn – Skagen og alt der imellem – samt de mange fra nabolandene, der klikker ind på vore netmedier. Kombineret med FlaskePosten.nu rammer du det meste af Vendsyssel.

Vendsyssel FF blev født i 2013 og er et resultat af samarbejde mellem flere klubber i Vendsyssel-området og en videreførelse af FC Hjørring-projektet, der blev etableret i 2006.

Vendsyssel FF sikrede sig i 2009/2010-sæsonen for første gang nogensinde oprykning til og deltagelse i 1. division.

Siden oprykningen har klubben været en fast del af landets næstbedste række, hvor man de seneste sæsoner har etableret sig i toppen af Nordic Bet Ligaen. I sæsonen 2016/2017 sluttede holdet på en fornem andenplads, som medførte to playoff kampe om oprykning til Superligaen.

I samme sæson nåede klubben semifinalen i pokalturneringen, hvor kun et nederlag til FC København hindrede en finalekamp i Parken. Tidligere har klubben nået kvartfinalerne i sæsonen 1957/1958 og 1972/1973.

Hjemmebane: Nord Energi Arena

Tilskuerrekord: 5.281 (vs. FC København, 27. april 2017)

Kilde: Vendsyssel FF

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments