NATURMØDET: Grandmothers Circle dansede og messede saligt på Husmoderstranden

Hvor mangfoldigt Naturmødet er på indholdssiden, fik man fredag eftermiddag syn for, da Grandmothers Circle dansede på Husmoderstranden.

242

Grandmothers Circle er et verdensomspændende fællesskab for kvinder i alle aldre. Medlemmerne bidrager åbenbart til i fællesskab og salighed at skulle opfylde profetier fra mange kulturer, som taler om, hvordan de ærer og bevarer vores fælles Jord

Hvor farverigt og festligt for nu ikke at sige folkeligt det praktiseres, kunne man fredag eftermiddag med egne øjne og ører opleve, da nogle af medlemmerne dansede, sang og messede både til lands og til vands på Husmoderstranden syd for Hirtshals.

Man forstod ud af sammenhængen og sangene, at de kulørte ritualer i ramme alvor blev foretaget for at højne de deltagendes opmærksomhed og skabe et fælles rum af nærvær, hvor sanserne skærpes og åbnes for en angiveligt sublim energi.

Hvorvidt miljøet og naturen fik det bedre af besværgelserne, står vist hen i det uvisse, men hurlumhejet bidrager da helt afgjort til lidt mere munterhed på Moder Jord i almindelighed og denne fredag især på Husmoderstranden.

Man kan læse meget mere her: Grandmothers Circle Danmark.

Du kan her finde hele programmet for Naturmødet 2018.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments