Vendsyssel FF leverede en flot præstation i torsdagens oprykningskamp på Nord Energi Arena i Hjørring, hvor superligaholdet Lyngby blev sendt med med et nederlag på 0-1.
Vendelboerne kom foran 1-0 midt i første halvleg på mål af Mikael Anderson.
Vendsyssel FF fra landets næstbedste række spillede fuldt lige op mod superligaholdet, som dog havde flere muligheder for at score.
I hjemmeholdets mål havde keeper Nikolaj Flø sat sig for at understrege kåringen som årets spiller, og unge Flø hev mange store redninger ud af handskerne.
Kampen trak mange tilskuere i det flotte sommervejr, og der blev så rigelig brug for de opstillede tribuner bag det ene mål.
Der er returkamp i Lyngby på søndag med kampstart klokken 16.00. Den samlede vinder af de to kampe får pladsen i Superligaen efter sommerferien. Vendsyssel FF kan nøjes med uafgjort for at få den plads. Imponerende – tak for kampen.
Dejlig sang ??????
Geplaatst door Vendsyssel FF op donderdag 24 mei 2018