APROPOS NATURMØDET 2018: Coop skaber debat om fødevarer

Igen i år er Coop som tidligere omtalt på FlaskePosten repræsenteret stærkt på Naturmødet i Hirtshals.

122
Foto: Arkiv.

Coop har meninger og holdninger om den mad, vi spiser, samtidig med at de tager
ansvar for den måde, maden bliver produceret på, hvilket også er anledningen til den stærke repræsentation ved Naturmødet.

Coop er blandt andet initiativtager til to spændende debatter om økologi og om sprøjtegift i madvarer. Torsdag på Life-scenen debatterer Coops CSR-chef Thomas Roland med formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster og Philip Hahn-Petersen fra Habitats.

Fredag er der lagt op til en særdeles spændende og kontroversiel debat om sprøjtegifte i
fødevareproduktionen. Hvem husker ikke, da Coops blad Samvirke i efteråret 2017 satte sprøjtegift på forsiden og til debat. Hvorfor?

Artiklerne skabte en heftig debat og modstand fra landbrugets organisationer.

Coop tager gasmasken af og starter med at fortælle om Samvirkes årsag til at sætte sprøjtegift på menuen.

Herefter vil debatten handle om:
– Hvorfor er forbrugernes syn på sprøjtegift ændret gennem årene ?
– Er der grund til bekymring, eller er frygten overdrevet ?
– Hvordan vil vores brug af og forhold til sprøjtegift ændre sig i fremtiden ?
– Hvad vil ændringerne betyde for fødevarernes priser og kvalitet ?

På Coops stand kan man møde manden bag artiklerne, journalist Kristian Herlufsen og Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark.

De debatterer med Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, og fra pesticidindustrien deltager Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager i Bayer Nordic.

Mød Coop på stand nr. 37.

Link til tidligere artikel: Coop er naturligvis klar med lokale folk

Se tidligere artikler på Flaskeposten.nu med relation til Naturmødet 2018 i Hirtshals.

Læs meget mere om eventen og programmet her: Naturmødet 2018.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments