APROPOS NATURMØDET 2018: Jægerne deltager naturligvis

Grethe Jakobsen har som formand for Danmarks Jægerforbunds kreds 1 tilmeldt jægerne med en stand ved Naturmødet i Hirtshals.

169
Foto: Arkiv.

I år deltager jægerne også på Naturmødet, lyder medlingen fra Grethe Jakobsen, som er formand for Danmarks Jægerforbunds kreds 1.

– Det er jægere fra de lokale foreninger, som hjælper Danmarks Jægerforbund med en rigtig fin stand med mange tilbud og vilde tiltag, forsikrer rethe Jakobsen.

Bukkejagt_FlaskePosten

Jægerne er fra Hjørring Kommunes Jægerråd og fra Kreds 1, samt fra Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund. De arrangerer desuden aktiviteter både med skoleklasser, for de små og store samt såvel for jægere som for ikke jægere.

– Du kan få dig en god oplevelse i og omkring vores telt på Kystvejen 7 i Hirtshals på Naturmødet, slutter Grethe Jakobsen.

På billederne ovenfor er det jægerne Helle Merethe Nørgaard og Torsten Kidde Nørgaard.

  •         Alle dage på Naturmødet for de yngste.
    Rørekasser med spørgsmål og børnemedaljer som præmier
    .
    Den lille natursti er for alle vores nysgerrige og kloge børn, som gerne vil lære lidt om naturen. Kender du for eksempel forskel på en skurebørste og et pindsvin? Eller ved du hvordan et æg fra en emu ser ud eller hvordan det føles? De børn som går naturstien i Jægernes telt på Naturdagene og svarer på spørgsmålene, kan blive endnu klogere på naturen og får alle en medalje med hjem.

Fredag – Smykkeværksted med horn og ben fra dyr.
Hvad bruger kronhjorten egentlig sit gevir til? Og kan man lave smykker af det? Hvad er det egentlig lavet af og hvordan vokser det ud?
I smykkeværkstedet kan børnene blive klogere på naturen og få sig en god oplevelse med hjem og et lille smykke af ben med en lædersnor i som minde om Naturdagene. I værkstedet skal man selv arbejde for sin belønning, så der slibes og poleres lørdagen igennem.

  • Alle dage Skydebiografen er åben mellem debatterne.

Kom og prøv skydebiografen og se om du kan ramme.

  • Voksne ikke jægere eller ikke medlemmer – Konkurrencer:
    Alle dage – Det er vildt at være jæger, men er du egentlig klog nok til det?
    Man skulle måske tro det var pærelet at blive jæger, det handler jo bare om at skyde! – Nej her udfordrer vi dig!! Hvad en jæger skal vide om naturen, er nemlig ikke så lidt, før man får lov til at gå på jagt. Kom og prøv vores lille udfordring og få en god snak rundt om naturen og gerne også de dilemmaer du oplever. Dem er vi nemlig nysgerrige på. Her er gode præmier på højkant alle dage.
  •         Kaffe på kanden og et smil på læben alle dage.

Hornblæsere har lovet at gøre dagene festlige og spille forskellige relevante signaler.

Vildtkød på grill – fredag fra 16.00 og lørdag fra 12.00

Rågeholdet: En skoleklasse tager med på rågeregulering og serverer for gæster og andre om fredagen. Der optages med TV og Hjørring Kommunes udvalgsformand kigger forbi.

Debatter i vores telt:

Fredag den 25. maj kl. 15.00-16.00 i DJ-telt Giver ”køkkenhavestriber” biodiversitet? – Ørken eller oase.
Jægerforbundet anbefaler markvildtstriber. Gavner de biodiversiteten eller kun det jagtbare vildt?

Danmarks Jægerforbund anbefaler udlægning af markvildtstriber på landbrugsarealer for at bryde de stadigt større monotone ”ørkner”, der ikke efterlader mulighed for et velfungerende økosystem. Markvildtstriberne giver grundlag for flere insekter og dermed forbedret livsgrundlag for markvildtet, men også for flere nyttedyr i marken, som f.eks. bier. Det store spørgsmål er, om markvildtstriberne bidrager til biodiversiteten og kan medvirke til at sikre de livsnødvendige fødekæder i landbrugslandet?

Debattører: Thyge Nygaard (DN), seniorforsker Rasmus Ejrnæs (AU), Knud Flensted (DOF) og Jakob Bergmann Nielsen (DJ)

Fredag den 25. maj kl. 13.30-14.30 i DJ-telt – Skal mårhunden udryddes eller ej?
Mårhunden skal udryddes – hvorfor stiller samfundet så ikke de nødvendige ressourcer til rådighed?

Danmarks Jægerforbund har forgæves sammen med Naturstyrelsen i en del år forsøgt at udrydde mårhunden i Danmark. Samfundet har nu med den nuværende bekæmpelsesindsats erkendt nederlaget til denne invasive art, som vi har pligt til at udrydde. Hvorfor har det alene været jægernes og Naturstyrelsens opgave at udrydde mårhunden i Danmark, og hvorfor presser de andre grønne organisationer ikke massivt på i kampen mod mårhunden? Hvis vi som samfund har en pligt til at udrydde mårhunden, hvorfor stilles de fornødne ressourcer ikke til rådighed i lighed med indsatsen mod f.eks. vildsvin?

Debattører: Egon Østergaard (DOF), Simon Kollerup (A) og Jens Venø Kjellerup (DJ)

Lørdag den 26. maj kl. 12.00-13.00 i DJ-telt – Ulven er her – hvad nu?  Claus L. Christensen m.fl.

Siden fundet af Thyulven i 2013 er debatten om ulve i Danmark – i takt med flere og flere observationer – taget til i styrke og er inden for det sidste halve år blevet mere og mere skinger. Alle synspunkter fra ulvekrammere til ulvehadere er repræsenteret i befolkningen og råbes ud i pressen. Polariseringen giver et forvrænget billede af ulven som toprovdyr. Det vil Jægerforbundet gøre op med, og i stedet give et nuanceret billede af Danmarks tilbagevendte toprovdyr. Det vil vi gøre ved at præsentere viden og fakta om ulve fra ind- og udland.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments