Sedov hos Hirtshals Havn

Det russiske skoleskib STS Sedov anløb onsdag med lidt hjælp Hirtshals Havn.

1177

Det russiske skoleskib STS Sedov anløb onsdag med hjælp af Hirtshals Havns Tybring og Havkatten III. Det smukke skoleskib er ankommet fra havnejubilæet i Hamburg. Lokal agent for anløbet her er North Atlantic Shipping. Skoleskibet afsejler fredag den 18 maj kl. 12 Hirtshals Havn.

Sedov er et russisk skoleskib/træningsskib inden for fiskeri. Det er verdens største sejlskib, og har været benyttet som skoleskib af Sovjetunionens flåde. Senere er skibet blevet et russisk træningsskib inden for fiskeri, med hjemhavn i Murmansk. Skibet har flere gange deltaget i The Tall Ships’ Races.

Det blev bygget i Kiel på værftet Friderich Krupp Germaniawerfti marts 1921. Oprindelig blev det bygget til og sejlede med salpeter, som et led i rederiet F.A. Vinnen & Co, Bremen sejlskibsflåde efter 1. verdenskrig.

Skibet sejlede under 2. verdenskrig en tid i Østersøen, men blev senere oplagt på Flensborg Fjord. Efter 2. verdenskrig i 1945, blev skibet taget som krigsbytte af Sovjetunionen.

Dets første navn var Magdalene Vinnen II, senere Kommodore Johnsen og nu Sedov.

Foto: Preben Andersen.
Kilde: Wikipedia.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments