Indstilleren af forfatter og venligbo Mads Nygaard til Årets Ildsjæl hos Go’on har lånt teksten fra et af den indstilledes egne opslag fra den 6. maj 2018 på Facebook.
Det siger nemlig iføælge indstilleren alt om, hvorfor Mads Nygaard bliver nomineret til Årets Pris. Hans engagement for at samle penge ind til uledsaget flygtninge, så de igen kan bleve genforenet med deres familie, er ubeskriveligt:
“Kære venner. På onsdag genforenes to uledsagede mindreårige med deres familier i Københavns Lufthavn. De har været adskilt fra deres kære i tre år. Før vi opstod, var familiesammenføringer noget, den danske stat stod for.
I vinteren 2016 kom der en stramning, der med ét rev jorden væk under de uledsagede. Nu skulle de selv redde deres familier ud af Syrien. Skaffe de tusindvis af kroner det koster. En opgave Ahmad, Munir, Amad, Elham og alle de andre ikke havde en jordisk chance for at løse selv. Og familierne, hvad med dem? Ja, Ahmads familie i Syrien levede på gaden.
Deres hjem var for længst bombet væk. Elhams mor og yngre søskende … hvor var de? I en flygtningelejr i Uganda. Kort sagt: Uden vores hjælp havde de her genforeninger ikke fundet sted! På onsdag er det 25. gang indenfor det seneste år, at vi har indfriet en uledsaget mindreårigs største ønske: Genforeningen! Syriske Roj og Afghanske Ayantullah får deres familier til Danmark! Det er jeg personligt vanvittigt stolt af at medvirke til.
For knapt fire år siden rakte jeg en kop kaffe til nærmeste flygtning i Hjørring Asylcenter, nu er vi blevet så store, at vi kan sikre en fremtid for et hav af familier! Det er vokseværk i verdensklasse! Tak for hjælpen, alle sammen! Og på onsdag … lufthavnen bliver ét stort LYS!”
Derfor stemmer indstilleren og tydeligvis rigtig mange andre på Mads Nygaard.
Man kan stemme på ham her hos Go’on: Mads Nygaard
Foto: Arkiv.