U13 pigerne fra BTI spillede en uforglemmelig turnering ved Nørhalne Cup

Fantastisk sammenhold og evnen til at hygge hos U13 pigerne fra BTI samt ikke mindst en flot 3. plads ved weekendens Nørhalne Cup.

222

Allerede onsdag i sidste uge mødtes træner og piger på U13 fra BTI til fælles kørsel mod Nørhalne Cup og blev indkvarteret på Sulsted Skole.

Pigerne spillede tre kampe torsdag med et nederlag og to sejre samt fredag en kamp, som de tabte 0-6 til de senere vindere af puljen ved Nørhalne Cup. Resten af dagen gik med hygge og en tur i svømmehallen.

Lørdag var der en kamp tilbage i puljespillet. Vandt de den og et andet hold tabte, stod de i A slutspillet, og loddet faldt ud til fordel for pigerne fra BTI. De vandt med 4-0, og de andre tabte 1-0, så de var klar til finale i A spillet, hvilket i sig selv var et mål, de kun havde drømt om, da de normalt er et U13 hold, der spiller U14, men var rykket helt op i U15 ved Nørhalne Cup.

– I finalen skulle vi møde de to hold, som vi havde tabt til. SIV, som gik ubesejret igennem turneringen og vandt helt fortjent, tabte vi 5-0 til. Og da det andet hold i finalen tabte med 2-0 til SIV, skulle 2. pladsen findes mellem os, fortæller træner Michael Pedersen.

– Pigerne spillede endnu en super kamp, men bolden ville ikke ind, og så fik de scoret et lidt heldigt mål og vandt 1-0, lidt ufortjent, men sådan er det en gang imellem. Pigerne tog det ikke så tungt. De blev jo nr. 3 med en absolut godkendt indsats, uddyber Michael Pedersen.

– Jeg som træner kan kun værre stolt af de piger. De overrasker konstant, og så forstår de at hygge og har et sammenhold, jeg sjældent har set. Alle hjælper alle, fastslår Michael Pedersen.

Afslutningsvis retter han en stor tak til holdleder Charlotte og den assisterende træner Thorbjørn samt fotografen Anne-Dorthe. 

FlaskePosten ønsker ligeledes pigerne og klubben et stort tillykke med den velfortjente 3. plads ved Nørhalne Cup. 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments