Stemningen i klubhuset var intet mindre end fantastisk god, da Culture Up North åbnede dørene for den nye kulturforening.
Bag baren stod søde nissepiger og sørgede for de våde varer samt uddeling af gevinster fra tombolaen, der var sponsoreret af flere forretninger og etablissementer i Hirtshals og omegn.
De fremmødte fik af værterne, Jesper, Christian og Michael, en masse information om. hvad foreningen vil bringe af arrangementer i fremtiden.
Foruden tombola og nissepiger diskede værterne op med en quiz på almen viden, hvor flotte præmier kunne vindes til første, anden og tredje pladsen.
I quizze kom konkurrencegenet virkelig op i de fremmødte gæster, og megen morskab blev delt over både spørgsmål og svarmuligheder.
Startskuddet til Vendsyssels nye kulturforening fik sig således en særdeles festlig og god start.