Motion, hygge og sammenhold ved Erhverv Hjørring Stafetten

Erhverv Hjørring Stafetten for virksomheds-hold prioriterer det sociale aspekt højt – Tilmelding frem til 24. maj

106

”Deltagelse i et veltilrettelagt arrangement som Stafetten er på suveræn vis med til at styrke vores organisation,” siger direktør Karl Henrik Laursen fra Nordsøen Oceanarium og Forskerpark i Hirtshals om Erhverv Hjørring Stafetten, der ifølge Hjørring ErhvervsCenter i år afvikles den 1. juni.

Arrangementet finder sted i Svanelunden og Folkeparken midt i Hjørring. Erhverv Hjørring Stafetten henvender sig til fire personers hold, som enten kan deltage i et stafetløb på 4 x 4,5 km eller gå samlet på en 6.5 km lang rute. Efter løbet er der fælles spisning i et telt på den store plads overfor Føtex.

Der er åbent for tilmelding frem til 24. maj på www.erhvervhjoering.dk.

Et fire-mands hold fra Nordsøen var hurtigst på stafetruten i 2017.

”Vi stiller selvfølgelig op for at forsvare vores 1. plads fra løbet sidste år,” siger Karl Henrik Laursen med et glimt i øjet og tilføjer:

”Men mere værdifuldt er det sociale element i at deltage i Erhverv Hjørring Stafetten. I år stiller vi op med tre løbehold og tre gåhold, hvor der også deltager medarbejdere fra lejerne i Forskerparken.”

Direktør Viggo Krath, Jysk Firmatøj.

Jysk Firmatøj fra Hjørring er en anden virksomhed, der stiller op igen i år. Direktør Viggo Krath siger:

”Deltagelsen sidste gang var en stor succes, og at man både kan gå og løbe gør, at alle kan være med. Her hos Jysk Firmatøj prioriterer vi den slags arrangementer højt, da det er vigtigt, at vi har andet til fælles end vores arbejde. Vi påskønner den smukke rute, den gode forplejning og det hyggelige selskab.”

Erhverv Hjørring stafetten giver mulighed for fællesskab uden for arbejdspladsen.

I forhold til sidste års Erhverv Hjørring Stafetten er der i år skabt bedre plads omkring start og mål. Desuden er teltet til spisningen efter løbet tilpasset, så der bliver optimal plads og tid til at nyde den gode mad fra Føtex.

Erhverv Hjørring Stafetten arrangeres af erhvervsforeningen Erhverv Hjørring i samarbejde med løbeklubberne LIUF og Havstrygerne.

For yderligere information:
Trine Studsgaard Gleager, kommunikationsmedarbejder, telefon 9623 2602, mail tsg@hjec.dk

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments