Vendsyssel Håndbold
spiller nedrykningsdrama

Der er kampstart lørdag klokken 16.00 , så kom og støt os, siger formanden for Vendsyssel Håndbold, Jens Lund Madsen fra Hirtshals

165
En af Jens Lund Madsens store passioner ud over familien og virksomheden er Vendsyssel Håndbold. Foto: Arkiv.

Lørdag klokken 16.00 spiller damerne i Vendsyssel Håndbold en vigtig nedrykningskamp i Arena Nord i Frederikshavn.

Håndboldklubben, der samler de bedste damespillere i Vendsyssel, kender kvalifikationsspillet, som holdet også var i for et år siden.

-Vi er klar til at tage imod Mejrup-Hvam, der spiller stabilt håndbold og fungerer netop som et hold, hvor alle byder ind i spillet. Det betyder, at vi skal forsøge at presse dem på tempo og fysik, således de ikke får gang i deres spil, fortæller klubbens direktør Jan Hansen.

Kampen i Arena Nord i Frederikshavn er den første af to mellem de to hold.

-Vi håber, du er klar til at komme i Arena Nord og bakke pigerne op i denne vigtige kamp. Der er kampstart lørdag klokken 16.00 med fri entre og derudover en masse lækre præmier, siger formanden for Vendsyssel Håndbold, Jens Lund Madsen fra Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments