Generalforsamling i Støtteforeningen Hirtshals Fyr

Generalforsamling afholdt mandag med konstituering af bestyrelsen i Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.

441

Ikke færre end 40 støttemedlemmer var mandag aften mødt ind i Mesterhuset på Hirtshals Fyr, hvor formand Peter Jensen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Ved valget af dirigent blev Jørn Munk-Nielsen enstemmigt valg, som kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt i henhold til vedtægterne.

Han gav straks ordet til formand Peter Jensen der fremlagde bestyrelsens beretning:

Støtteforeningen Hirtshals Fyr blev stiftet 24. juni 2008, med den første ordinære generalforsamling 19. april 2009, så det er nu den 10. jubilæumsgeneralforsamling der afholdes her i dag.

Støtteforeningen har nu 377 medlemmer – en lille tilbagegang, men stadig en stabil skare af trofaste støtter til vores kulturperle.

I 2018 skal der gøres en ekstra indsats fra bestyrelsens side dels for at skaffe nye støttemedlemmer samt at skaffe et par ekstra nye frivillige medarbejdere til de udvalg der trænger hårdest.

I 2017 er der blevet afholdt 3 bestyrelsesmøder, og der er udsendt 4 nyhedsbreve.

2017 var året hvor vi fortsatte de nye tiltag fra 2015.
Bl.a. afholdte vi i Støtteforeningsregi et evalueringsmøde med det formål at indsamle ris, ros og nye ideer til den efterfølgende – nu nye sæson. Et positivt tiltag hvor alle arbejdende frivillige medarbejdere have mulighed for at komme med input, meninger og ønsker til fremtiden.

I dag er der på Fyret, seks udvalg der alle bemandes af frivillige ulønnede Støtteforeningsmedlemmer, der alle påtager sig ansvaret for hvert sit arbejdsområde:

Billetsælger-holdet, Kaffestue-holdet, Vedligeholdet, Kunstudvalget, Historieudvalget, samt Stenudvalget.

Billetsælger-holdet samt Kaffestue-holdet hører rent regnskabsteknisk under Hirtshals Fyrfond, men bemandes ligesom de andre øvrige udvalg, alle af frivillige, ulønnede og angageret støttemedlemmer, der er hele drivkraften omkring Hirtshals Fyr.

Billetsælger-holdet
Billetsælgerne som har deres hovedindsats fra start juli til midt september, har på sædvanligvis gjort deres til, at tage godt imod de mange gæster der har indløst billet i billetsalget.
Udenfor åbningstiden er de blevet afløst af ”selvbetjeningskassen” og Mobilpay.

Kaffestueholdet.
Kaffestuen har i 2017 har også været godt besøgt, hvilke en god omsætning bevidner om. I 2018 er det Lillian Jensen der er tovholder for Kaffestueholdet.

Vedligeholdet.
Vedligeholdet mødes hver onsdag formiddag i den mørke tid, og hver tirsdag aften i den lyse tid.

Vedligeholdet har mange småopgaver, der hver for sig måske ikke opdages af mange, men samlet er disse med til at give et indtryk af at vedligeholdelsestilstanden omkring Hirtshals Fyr er i top.

En af de store opgaver Vedligeholdets medlemmer påtog sig i 2017, var græsslåning af løbegange og øvrige græsarealer på det næsten 17 ha store grønne område som Bunkermuseet befinder sig på.

Denne opgave er en del af en større vedligeholdelsesplan for Bunkermuseet udarbejdet af Vendsyssels Historiske Museum, VHM i samarbejde med Hirtshals Fyrfond og Bunkergruppen Hirtshals, hvis medlemmer, alle fire, er også er medlemmer af Støtteforeningen og som har påtaget sig opgaven om bl.a. den indvendig renholdelse og oprydning i de 35 bunkerne og kortlægning af de store grundvandsproblemer i bunkersområdet, der har været her i efteråret og henover vinteren.

Vi har bortpumpet flere hundrede kubikmeter vand, for blot at kunne konstaterer dagen efter at der blot var løbet nye hundrede kubikmeter til…..

Alt sammen i et fortrinligt samarbejde mellem Bunkergruppens frivillige, Vedligeholdets frivillige og Fyrfonden.

Kunstudvalget.
Der har været afholdt 4 kunstudstillinger ”Kunst på Fyret” i 2017:

Påskeudstillingen, to Sommerudstillinger samt Efterårs-udstillingen

Udstillingerne har igen som de tidligere år været godt besøgt, men salget har svigtet lidt på det seneste, hvilke i 2017 resulterede et mindre underskud.

Udstillingerne er et godt brand for Hirtshals Fyr, og de er med til at sætte Hirtshals Fyr på kortet og tiltrække folk med interesse for kunst til stedet. Ligeledes er udstillingerne med til at give andre besøgende en oplevelse af hvilke andre aktiviteter der også kan foregå på et fyrtårn.

Vi har også i 2017 haft Keramikudstilling af Nordjyske Keramikere henover pinsen, som tidligere udstillede på Børglum Kloster.

Tværkulturel forening udstillede også for 4. gang den 21. – 23. juli. Udstillingens titel var “Kunst på tværs”.

Historieudvalget.

Historieudvalgets Facebook-gruppe tæller nu 984 medlemmer.

Da udvalgets medlemmer også er beskæftiget i andre udvalg, hovedsagelig Vedligeholdet, så har der ikke været afholdt et egentlig møde i 2017, men der er i aften en mulighed for ved selvsyn ovre i Maskinstuen, at se frugten det arbejde der alligevel er blevet presset ind i mellem de mange andre opgaver der er.

I gennem 3/4 år har jeg i samarbejde med C.L. Seifert arbejdet på at få fremstillet et sæt fyrkasketter helt originalt. Det er nu lykkedes og resultatet kan I evt. selv bedømme, senere her i aften, ovre i maskinhuset.

Her skal det nævnes at tidl. distriktsoverfyrpasser P.E. von Lillienskjold, og hans søn Jacob, har været til stor hjælp med at skaffe kopier af gamle uniformsreglementer.

Derudover er det lykkedes efter lidt søgen, at skaffe diverse dokumentation for hvordan en vejrstation, en såkaldt Engelsk hytte, kunne have set ud. Dette materiale er nu overdraget til Fyrfonden, der så evt. kan lade en sådant opfører.

Stenudvalget

Der har været afholdt 4 stenturer i Støtteforeningsregi i sommerferien. Vores frivillige rundvisere Henrik Arildskov og Hugo Richner har stået for disse ture.
I 2017 blev der i samarbejde med JENSEN & JENSEN MEDIA ApS, lavet en video omkring Stensamlingen hvor Henrik Arildskov fortalte. Denne kan ses på fyrets hjemmeside og på Støtteforeningens Facebookside.
Lørdag den 25. maj genoptager vi optagelserne og optager et indslag om Støtteforeningens virke og dets arbejde omkring Hirtshals Fyr.
I 2017 deltog vi med en aktivitet udenfor Bymidten i Naturmødet´17, og i år deltager vi ligeledes i samarbejde med Vendsyssels Stenklub som laver en stentur samt at jeg tager en lille rundvisning med udgangspunkt i planchevæggen Hirtshals Fyr – 1862 til i dag i Madpakkerummet.

Vi har også i 2017 afholdt to guitarkoncerter – én i sommers ude i Madpakkerumme og én her i den julepyntede Kaffestue.

Der har også i 2017, i lighed med tidligere år, været afholdt åbent telt i Nørregade i forbindelse med Fiskefestivalen.
Det forventer vi også vil ske her i 2018, dog med et nyt pavillonstel, der pt. er under fremstilling hos Sindal Smedie, da vestenvinden var lidt hård ved det gamle stel.

Alt det omtalte omkring Støtteforeningen, kan kun gøres med hjælp fra alle de mange frivillige støttemedlemmer der lægger massevis af ulønnet arbejdstimer, i ét eller flere af udvalgene. Uden denne opbakning og arbejdsiver var der ikke mange aktiviteter omkring Hirtshals Fyr.

Støtteforeningens formål er jo at støtte Hirtshals Fyr økonomisk, arbejds- og driftsmæssigt samt være ideforum for fyrets ledelse, herunder bestyrelsen for ”Hirtshals Fyr Fond”.

Støtteforenigens opgave er at udfylde de rammer ud som Fyrfonden har skabt ved erhvervelsen af Hirtshals Fyr.

Ligeledes en stor tak til alle de mange støttemedlemmer der gennem deres kontingent er med til at støtte op økonomisk. Denne hjælp muliggør en udvikling af miljøet omkring fyretablissementet, bl.a. med en udbygningen af formidlingsdelen, der er med til at sikre, at der er noget at se på for alle som besøger ”Vores alle sammens Fyr”.

Med disse ord vil jeg hermed afslutte bestyrelsens beretning. TAK.

Beretning blev godkendt.

Derefter gennemgik kasserer Karen-Bente Søgaard der revideret regnskab som viste et resultat på kr. 26.900,- som blev godkendt.

Da der ikke var indkommet nogen forslag gik vi videre til budgettet for 2018.

I budgettet er der indregnet udgiften til et nyt pavillonstel og vores nyindkøbte fyrkasketter.

Valg af 2 medlemmer samt valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
Medlemmer på valg var:
Peter Jensen – blev genvalgt
Flemming Mortensen – blev genvalgt
Suppleant på valg var:
Hanna Pedersen – blev genvalgt

Valg af revisor: BDO blev genvalgt

Under evt. berettede næstformand Flemming Hammer Mortensen kort om det gode samarbejde mellem Vedligeholdet og Bunkergruppen Hirtshals i Bunkersområdet.

Efter generalforsamlingen blev der serveret kaffe og blødt brød.

Bestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand – Sekretær Peter Jensen.
Næstformand Flemming Mortensen.
Kasserer Karen-Bente Søgård.
Bestyrelsesmedlem Kjeld Nielsen.
Bestyrelsesmedlem Lillian Jensen.
Suppleant Hanna Pedersen.

Læs mere om foreningen her: Støtteforeningen Hirtshals Fyr

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments