Vendsyssel FF sled sig
til en 2-0 sejr i Skive

Vendsyssel FF vandt over Skive, men Ogude må efter gult kort sidde ude med karantæne i næste kamp.

149

Vendsyssel FF vandt fredag aften i Skive med 2-0 i en kamp, som bundholdet havde stor ære af.

Skive kæmpede flot for den spinkle chance, de stadig havde for at overleve i NordicBet Ligaen og havde vel fortjent point i en kamp, hvor de ofte var meget farlige. Målmand Nicolai Flø leverede igen en flot præstation i buret.

Målet til 1-0 kom i kampens 14. minut efter klumpspil efter et hjørnespark, hvor bolden havner for fødderne af Emmanuel Ogude, der listede den ind bag Stankovic i målet.

Emmanuel Ogude fik også et gult kort og har dermed karantæne i næste hjemmekamp mod Brabrand.

Skive blev ved at være farlige og meget nærgående, men da Jakob Hjorth fem minutter før slutfløjtet headede bolden i mål efter et hjørnespark, lukkede et kampen.

Vendsyssel FF spiller igen på lørdag den 28. april klokken 15.30 på Nord Energi Arena i Hjørring mod det andet bundhold Brabrand.

Lørdag den 5. maj spiller Vendsyssel FF igen i Hjørring, hvor oprykningskandidaterne fra Viborg kommer på besøg.

 

Viborg vandt på to mål af den tidligere Vendsyssel FF’er Christian Moses 3-0 over Thisted, og Esbjerg vandt med samme cifre 3-0 i Brabrand. Vejle spillede hjemme 1-1 mod FC Roskilde, og dermed er der fortsat tæt kamp i toppen af 1. division – NordicBet Ligaen.

Matchfacts – 28. spillerunde, NordicBet ligaen

Skive IK vs. Vendsyssel FF 0-2 (0-1)

Målscorer: 0-1 14. min Emmanuel Ogude, 0-2 86. Jakob Hjorth

Advarsler: 42. min Moses Opondo, 57. min Magnus Jensen (Skive IK), 71. min Lucas Jensen, 77. min Emmanuel Ogude, 94. min Morten Knudsen.

Tilskuertal: 693

Startopstilling, Skive IK (3-4-3): Aleksander Stankovic – Christoffer Østergaard, Magnus Jensen, Anders Hagelskjær – Emil Søgaard, Frederik Brandhof, Mathias Pedersen, Frederik Buur (65. Ayinde Lawal)– Jesper Henriksen (65. Thomas Santos), Jeppe Mogensen, Mathias Bersang (73. Onur Albayrakk)

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-2): Nicolai Flø – Morten Knudsen, Kristian Riis, Mohammed Diarra, Christian Overby (anfører) – Lucas Jensen, Moses Opondo, Mikkel Frankoch (84. Mathias Schlie), Ninos Gouriye (63. Jeppe Illum) – Marcus Solberg (75. Jakob Hjorth), Emmanuel Ogude

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments