
Løbeklubben Havstrygernes formand Pia Fonseca bød lørdag formiddag kl. 11.00 velkommen til henved 60 deltagere ved Fyrløbet 2018.
Allerede kl. 10.00 var den første lille blå bølge af hurtige og øvede løbere i klubbens flotte dragter sendt afsted ud i det smukke område omkring fyret og videre ned til byen, hvorefter turen gik tilbage op over Leret, idet den helt store flok først løb efter formandens velkomst ved Madpakkehuset.
Madpakkehuset var også mål efter en eller flere gange rundt på den 4 km. lange rute og tillige stedet, hvor suppen fra køkkenet hos B&B by the Sea efterfølgende blev nydt ved siden af Hirtshals Fyr.
























































