På initiativ af Slots- og Kulturstyrelsen afholdes der over hele landet Fortidsmindedag, hvor de enkelte museer arrangerer landskabsvandringer omkring de talrige fredede levn fra dansk oldtid. Kom med på en række spændende vandreture og hør om fortidsmindernes spændende historie.
Vendsyssel Historiske Museum afholde hele TRE rundvisninger søndag den 22. april, tre forskellige steder i Vendsyssel. For de ihærdige kan det sagtens lade sig gøre at opleve alle tre – men det er selvfølgelig ikke et krav.
Tur 1: Borte med blæsten – ødekirker i Vendsyssel v. museumsinspektør Morten Larsen.
Mødested: P-pladsen ved Rubjerg Gl. Kirke. Tid: kl. 10.00-11.00.
Tur 2: Kannibalerne fra Strandby – vikingetidens ritualer og menneskeofringer v. museumsinspektør Jeppe Boel Jepsen.
Mødested: Strandvejen 129, 9970 Strandby. Tid: kl. 14.00-15.00. Medbring fornuftigt tøj og fodtøj, da vi skal vandre på stranden.
Tur 3: Vejen til oldtiden – en tur på gravhøjsstien ved Klokkerholm v. museumsinspektør Sidsel Wåhlin.
Mødested: P-pladsen ved Klokkerholm Møllesø. Tid: kl. 16.00-17.00
Pris: Gratis