
Den 2. april skulle der have været åbningsturnering i Hirtshals Golfklub. Foråret har dog budt på hård frost og lader desværre vente på sig, hvilket har forhindret greenkeeperne i at få banen gjort spilleklar og flot til turneringen. Derfor er turneringen blevet udskudt til den 15. april kl. 10.00.
Ligeledes var lørdag den 24. marts forlængst afsat til den årlige arbejdsdag, idet de smukke omgivelser i Kjul forpligter, men kuldens seje tag i alt gjorde, at også den blev udsat, idet den imidlertid med stor succes blev afholdt denne lørdag og foreviget på billederne her af Mogens Bressay.























































