Fordybelsesdag i sildens tegn på Bindslev Skole

Det var indskolingen på Bindslev Skole, der onsdag fik besøg af Jakob og Anders fra Nordsøen Oceanarium.

225

Mens mellemtrinnet onsdag var ude af huset til fordybelsesdag i historie med fokus på Anden Verdenskrig og Atlantvolden, havde indskolingen på Bindslev Skole besøg af Skoletjenesten fra Nordsøen Oceanarium.

– Vi havde besøg af Jakob og Anders, som fortalte om silden og måske endnu bedre havde de sild med, som børnene skulle klippe op og undersøge. Nu ved de, hvordan man kender forskel på en hun og han, hvor hjertet sidder og meget andet, fortæller lærer Janni Dalsager Pihl.

Derefter læste eleverne om sild, skrev om sild, så film om sild og lavede sild, så efter den dag manglede de bare, at forældrene serverede en sildemad til aftensmad. Hvorvidt det er sket, melder historien endnu intet om.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments