APROPOS NATURMØDET 2018:
Family Scenen fylder mere

Alle tre dage under Naturmødet sørger feriecentret i Skallerup for aktiviteter og underholdning til familier i den ene del af Family-teltet.

104

Naturmødet i Hirtshals 24. – 16. maj er for hele familien. I år opgraderer arrangørerne, Hjørring Kommune, Family Scenen ved at flytte den til den centrale plads på Naturmødet og give den et større telt og ny scene.

Der vil være aktiviteter for hele familien under hele mødet. Family scenen vil få besøg af formidlere fra naturattraktioner og kulturinstitutioner, som arrangerer aktiviteter og involverer børnene.

I år har Naturmødet indgået et samarbejde med Skallerup Seaside Resort, som er det lokale feriecenter beliggende midt i Vendsyssels uspolerede natur med udsigt direkte ud til det brusende Vesterhav.

Skallerup Seaside Resort tilbyder årets rundt spændende aktiviteter for både store og små.

Alle tre dage under Naturmødet sørger feriecentret i Skallerup for aktiviteter og underholdning til familier i den ene del af Family-teltet, så der hele tiden er noget for familien at give sig i kast med.

Family er Naturmødets samlings-punkt for børn og børnefamilier, hvor naturen bliver formidlet så selv de mindste kan være med.

Family byder på sjove og lærerige aktiviteter og naturen tænkes ind i mange forskellige sammenhænge. I samarbejde med Skallerup Seaside Resort, Nordsøen Oceanarium, samt lokale kulturinstitutioner, byder Family velkommen på Naturmødet 2018.

Lær for eksempel om naturen ved at skabe kunst med naturen, eller brug dine sanser til at lære og forstå mere om naturen. Du har også mulighed for at se og røre nogle spændende dyr og komme helt tæt på når naturen udforskes.

Family er for hele familien og aktiviteterne spænder vidt fra kreative workshops, musik, kunst, teater, til cupcake workshop med Liv Martine, vinder af Den Store Bagedyst, og show med DR’s Ramasjang.

Følg med, når den lokale netavis FlaskePosten.nu varmer op med artikelserien APROPOS NATURMØDET 2018

Kilde og foto: Naturmødet

Skallerup Seaside Resort
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments