Af Jesper Jelle Rasmussen
Swulli Film er igang med optagelserne til en ny spillefilm, Ingen skal sove, som forventes klar til biograferne i 2019.
De er lige nu igang med at filme i Tannishus, ved Tversted, og jeg skulle selvfølgelig med på en kigger.
Nu har jeg aldrig været til sådanne optagelser før, men må sige at det var spændende at se. Det er jo ikke “bare” at skyde nogle optagelser, der ligger så meget arbejde før, selve optagelserne. Og det store forarbejde, så jeg tydeligt. Alle vidste hvad de skulle. Der var virkelig styr på sagerne.
Er også ret imponeret over, at selvom mange af folkene, nærmest ikke har sovet, de sidste 4 dage, så er der stadig fuld koncentration, masser af smil, masser af glæde. Alle folk var rigtig gode til at komme hen og hilse på. Så der var en virkelig god stemning og masser af åbenhed.
Og så kunne jeg jo ikke lade være med at bide mærke i hvordan personerne arbejder sammen. Det kan godt være der er lavet et manuskript, og alt er TOTAL nøje planlagt, men selvom der kommer en lille ændring, nogle input eller noget helt tredje. Så tager alle det bare super cool, og fortsætter. Derudover lagde jeg rigtig meget mærke til deres anerkendende, og rosende tilgang. Alle blev rost for deres arbejde. For deres replikker, for deres ansigtsudtryk, for deres indlevelse, deres energi. Igen.. Virkelig et godt miljø!
Det må også siges at være en helt anden verden for mig, der er folk til at sørge for alt, hele vejen rundt. Runnere, lydmænd, kameramænd, skuespillere, sminkør og ALLE de andre, jeg nu har glemt hvad hedder.
Bæredygtig kulturproces??:
“I SwulliFilm har vi arbejdet med en ny model for kulturskabelse, kaldt Bæredygtig Kulturproces. Metoden går ud på at vi vil inkludere så meget af lokalmiljøet som muligt under produktionen af filmen igennem aftaler der gavner begge parter. Vi har blandt andet samarbejde med kulturforeningen Culture up North, Præstegården Ugilt, Hotel Tannishus og Vestergaard. Projektet er derudover støttet af den regionale pulje Ud-Over-Kanten, og Kulturalliancen for at teste denne model og inkludere så meget af lokalmiljøet som muligt.”
Og som Crelle og Hanna snakker om i interviewet fra TV2 nord. Så er det fedt at komme op og lave film i det nordjyske. De har rigtig meget lokal opbakning, og rigtig mange støtter op om deres projekt. Og selvfølgelig støtter jeg også op herfra bloggen, men selvfølgelig også igennem samarbejdet med Culture Up North.
Derudover vil jeg sige at jeg synes det er så super fedt, når nogle af ens nærmeste venner, virkelig bryder igennem på denne måde. Det er et rigtig flot setup, Crelle og Hanna har stablet på benene her. Jeg er virkelig glad på deres vegne. De kombinere deres passion for film, med deres projekt Bæredygtig Kulturproces. Det var en god oplevelse at komme med ud på en kigger, og jeg glæder mig rigtig meget til det færdige resultat, der kommer i biograferne i 2019.
Klippet fra TV2 Nord: Filmhold håber på lokal hjælp i Tversted