F24 åbner ubemandet
automatanlæg i Hjørring

QvikTank-standerne accepterer Dankort og alle gængse kreditkort samt benzinkort fra både F24 og Q8.

579

Den 19. april får Hjørring et ubemandet automatanlæg, hvor bilisterne kan købe  benzin, diesel og bilvask billigere end på de bemandede servicestationer, oplyser F24, der er Q8s kæde af ubemandede automatanlæg.

I Hjørring åbner F24 ved indfaldsvejen fra øst, Frederikshavnsvej, tæt ved motorvejen og Shell-tanken.

F24 blev stiftet i 2005 med tilbud om brændstof og bilvask til lave priser. Lavpriskæden er siden vokset til 126 stationer landet over, og der kommer stadigt flere til, da selvbetjeningsanlæggene er populære blandt forbrugerne.

Alle betalingsautomater på F24s QvikTank-standere er blevet afløst af helt nye terminaler, der giver en langt højere sikkerhed ved betaling med kreditkort og er med til at reducere risikoen for svindel, tyveri og kortmisbrug.

QvikTank-standerne accepterer Dankort og alle gængse kreditkort samt benzinkort fra både F24 og Q8. Så betaler du nemt for både brændstof og bilvask.

Q8 og F24
Navnet Q8 er trademark for det internationale olieselskab Kuwait Petroleum International (KPI), som er ejet af Kuwaits nationale olieselskab Kuwait Petroleum Corporation (KPC).

I Danmark drives Q8 af det danske distributionsselskab Q8 Danmark A/S, som administrerer 120 bemandede servicestationer under Q8 brandet samt 124 F24 og 2 Q8 Automat ubemandede lavprisanlæg.

Al olie der sælges som brændstof på Q8s servicestationer, F24 og IDS anlæg stammer fra Nordsøen, mens Q8 smøremidler er baseret på kuwaitisk olie, der er rig på paraffin, hvad der gør den specielt velegnet til netop smøreolier.

Kilde: F24

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments