Lørdag besøgte konsulent fra HP, Jeppe Holmfred, Bog & ide i Hirtshals for at demonstrere den mobile og blækfri løsning på ønsket om et hurtigt print, og der var ganske stor interesse for fænomenet.
HP Sprocket hedder den lille fætter, der printer dine mobilbilleder ud i en ganske fornuftig kvalitet, og du styrer løjerne netop med din mobil. Der kan beskæres, sættes tekst ind, påsættes rammer og alverdens ting, der måske gør billedet lidt sjovere.
Der printes med varmepåvirkning af fotopapiret, så du står ikke lige pludseligt med blæk i den halve bukselomme, herligheden kan oplades og tages med, og printene kan bruges til albums, visitkort, bordkort, til-og-fra-kort….alt sammen personligt og med mulighed for opklæbning…
Kig ned i Bog & Ide og hør nærmere….butikken har iøvrigt altid gode tilbud på blæk til de printere, der absolut skal have den slags for at fungere…