
Man fornemmer med offentliggørelsen af hovednavnet Wafande til Musik Under Trappen en vis ydmyg stolthed hos bestyrelsen i Hirtshals Musikforening.

W’afande Jolivel Zahoro er født den 21. januar 1983 på Christiania, men er sidenhen blevet berømt som Wafande og har blandt rigtig meget andet deltaget i programserien Toppen af Poppen.
Udover soulsanger og sangskriver med en snert af reggae har han desuden startet det engelsksprogede soulprojekt Black Dylan sammen med produceren Nuplex.
Wafande bliver vel at mærke kun det første af to hovednavne til onsdagens store event på kajkanten ved Musik Under Trappen fra den 20. til 27. juli 2018.
Kilde: Hirtshals Musikforening og Wikipedia.






















































