Jysk Firmatøj i Hjørring
flytter 1. april til 1. maj

Jysk Firmatøj er i disse dage (søndag til og med tirsdag) også meget synlige på fødevaremessen Foodexpo i Herning

433

Jysk Firmatøjs ejer Viggo Krath var måske lidt nervøs for at nogen skulle tro, det var en spøg, så han ændrede flyttedag fra Frederikshavnsvej 62 i Hjørring fra den først planlagte 1. april en måned og åbner den 1. maj i nye lokaler i Erhvervsparken på Egholmvej i Hjørrings østlige industrikvarter.

Viggo Krath kan i år også fejre 30 års jubilæum med virksomheden og glæder sig til mere plads til en voksende virksomhed med en stor afdeling i Aalborg samt afdelinger i Kolding, og Skovlunde og flere er måske på vej.

Jysk Firmatøj er i disse dage (søndag til og med tirsdag) også meget synlige på fødevaremessen Foodexpo i Herning, hvor Viggo Kraths store stand fremviser noget af det beklædning, som Jysk Firmatøj også sælger til restaurationsbranchen.

Det hele begyndte i det små i 1988 i tilknytning til herreekviperingsforretningen Emil C. i Hjørrings midtby. Nu er Jysk Firmatøj vokset til at være en af landets største i firmatøj-branchen.

De nuværende 500 kvadratmeter på Frederikshavnsvej bliver til 800 kvadratmeter i to bygninger på Egholmvej i Hjørring.

Viggo Krath har med stor succes i Jysk Firmatøj både ændret navnet fra Jysk Erhvervsbeklædning og gennem årene udvidet varesortimentet fra, hvad man måske kunne kalde lidt tungere arbejdstøj, til alle former for arbejdstøj, profiltøj, sportstøj, fodtøj, vingaver og andre typer af firmagaver og reklame-artikler.

Jysk Firmatøj er blevet en multibrand-virksomhed, hvor sortimentet omfatter stort set alle betydende mærker i branchen.

Gennem en halv snes opkøb siden 2000 er antallet af afdelinger og kundekredsen vokset støt. Senest har Jysk Firmatøj gennem opkøb fået en afdeling i Aalborg som supplement til afdelingerne i Kolding, Hjørring og Skovlunde.

Viggo Krath forbereder allerede nu yderligere udvidelse af virksomheden med indtog på markedet i Århus-området.

Jysk Firmatøj udvikler også på den digitale platform og forventer snart at udvide virksomhedens webshop med specielt henblik på private forbrugere og mindre virksomheder.

Der er på nuværende tidspunkt 19 medarbejdere i Jysk Firmatøj. Lige nu er der ledige stillinger.

Egotag – Skilte & Reklame i Hjørring – har hjulpet med at gøre Jysk Firmatøjs nye domicil i Hjørring synligt i form af store bannere monteret på henholdsvis hus og pylon.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments