Dansk Handicap Forbund (DHF) NordVest inviterer onsdag den 28. marts klokken 17-19 til foredrag i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå, hvor temaet er “Kæmper du også med kroniske smerter?”
Speciallæge Anders Schou Olesen fra Aalborg kommer og fortæller om det nyeste indenfor smertebehandling. Der er gratis adgang.
DHF NordVest er en lokalafdeling i Dansk Handicap Forbund, som dækker Hjørring og Brønderslev Kommuner og byder på mange lokale medlemsaktiviteter og et stort handicappolitisk engagement.
DHF Nordvest har en gruppe på Facebook, som er til for afdelingens medlemmer, til dialog, erfaringsudveksling og snak om tidens aktuelle emner med relation til handicap. Desuden kan bestyrelsen og andre lokale tillidsfolk informere om aktuelle emner og aktiviteter. Gruppen omhandler således emner af lokal interesse.
Der findes også en landsdækkende DHF Facebook-gruppe.
Læs mere om DHF Nordvest og DHF hovedforundet.