Indrømmet…jeg ville gerne kunne præsentere et billede af en ulv..et billede, jeg selv havde taget..jeg har ikke et sådant, så i denne lille artikel får du ingen billeder af ulven..ingen dåseulv her…
Sandheden .. og ulven… og troværdige fakta er derude et sted…
Bekymrer jeg mig pga ulven? Det vil være en overdrivelse…Synes jeg, det er en god ide med ulve i Danmark?..Lad mig sige det sådan lidt radikalt…Ulven har egentligt ikke stået øverst på min liste over fænomener, vi mangler i Danmark. Omvendt så er det da lidt spændende med sådan en farlig fætter…spændende på samme må som, at jeg synes, “det er spændende” at vide at den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813 ved Estvadgaard i nærheden af Skive…ingen tvivl om, at ulve i 1600- og 1700-tallet var noget både folk og fæ havde respekt for.
Midt i en ulvetid…
Fra 1688 blev man efter kongelig forordning belønnet, hvis man til øvrigheden kunne fremvise en ulv – død eller levende…helst det første…..men når man læser historier fra Alheden kan man komme i tvivl om, hvad der var det største problem. Ulve eller røvere?
Farlighed er noget relativt, og i forhold til næsten enhver anden udfordring både for folk og fæ, så kommer ulven ikke ind på listen over de største 100 trusler i verden…set i helikopterperspektiv…Noget andet er det så, hvis man har haft ulven tæt på sig og sine dyr.
Thomas Boesdal og Arne Boelt lige inden ulven slippes løs…
Pt. er jeg – efter begejstring over den nye berigelse af dansk natur til en forfærdelse over, hvad der kan ske – vistnok landet sammen med den jæger, jeg læste om forleden…han havde lige mistet sin hund til en ulv, men sorgen over hunden fik ikke hævntrangen op i ham. Ulven er et vilkår, den respekterer ikke grænser, og vi må indrette os på, at den er her..
I min optik må det betyde..ulven er her. Det er der nogle omkostninger ved, men det er os..mennesket…der sætter grænserne op…forebyggende og indgribende. Det sidste må indebære, at en for stor og for nærgående bestand af ulve reguleres i kontrolleret jagt.
Fælles borgmesterulveudspil måske på vej?
Langt forspil til en tirsdag aften i Sindalhallen? Tja…Ulvefortæller Thomas Boesdal, som de sidste tre år har fortalt og foredraget om ulve på baggrund af egne oplevelser i 2012, gav de over 600 tilhørere i Sindalhallen et både humoristisk og indsigtsfuldt personligt indlæg i debatten om ulv eller ikke ulv.
Boesdals egen tilgang til ulvene var en næsten bundløs skræk for dette nye fænomen, men han har ved at spørge sig frem opnået en ny erkendelse, som på det nærmeste lægger sig op ad min. Ulve er ikke farlige, og de skader, de kan forvolde, kan minimeres med viden og omtanke.
Thomas Boesdal..ulveentusiast..ulvekender..med blik for ulveproblemerne…
Boesdal refererede ofte til erfaringer fra Tyskland, hvor man bla. straffer landmænd for ikke at holde øje med deres husdyr! Tankevækkende synes jeg..Omvendt ved jeg fra pressen i fx Brandenburg, som huser en tredjedel af Tysklands ulve, at det hele ikke bare er så enkelt, som Thomas Boesdal vil gøre det til. Diskussionen er absolut levende i Tyskland også, og landmændene der vil have lov til at bortskyde en del af bestanden.
Vores lokale hanulv venter sandsynligvis på en mage. I mellemtiden har han en del på samvittigheden..Vi ved det ikke rigtigt, da DNA-spor allerede efter 24 timer er nærmest ubrugelige..og i øvrigt er han her, fordi der er gode fødemuligheder i den vilde natur.
Krondyr, rådyr, dådyr…her i Vendsyssel burde der være nok at tage af, og naturen er så sindrigt indrettet, at når rovdyrene har størst behov for føde, så er der helt naturligt mest at byde på, men ulve og andre falder af på den, hvis der serveres lam på et sølvfad.
Efter pausen var der rimeligt gang i spørgsmål og kommentarer..alle fra ulveskeptikere..og dem var der da også flest af i Sindal på en tirsdag aften. Boesdal modtog alt venligt, men returnerede med en klar afvisning af alt, der havde karakter af ammestuesnak, vandrehistorier eller bare vedvarende ukorrekt. Xempel: DNA-forskellen mellem ulv og hund er een procent…det kan der laves mange historier ud af, men denne ene procent er altså rigeligt til, at xperterne kan skelne…
Boesdal…venlig og underholdende…og ret skarp i sine svar…
Mennesket – verdens farligste rovdyr – sætter grænsen for, hvor tæt ulven kommer på os. Sådan var det i 1700-tallet, og sådan er det stadig.
PS. Mens jeg har skrevet dette, har jeg lyttet til Sergej Prokofjev’s Peter og Ulven…På Spotify findes den med Simon Kvamm som fortæller..historien ender godt for de fleste, og ulven ender i Zoo…
