Hjørrings rulleskøjte klub inviterer til VinterferieRul onsdag klokken 19.00 i Park Vendia Fiberhallen, Børge Christensens Vej 5, i Hjørring.
Klubben er blevet dannet for at give mulighed for at dyrke rulleskøjte løb hele året.
Der er træning i hal i løbet af vinteren, og der er mulighed for alt fra kaffeture til deltagelse i forskellige løb hen over sommeren. Normalt trænes hver onsdag klokken 19.30, men på grund af vinterferie trænes der onsdag den 21. februar allerede klokken 19.00.
-VinterferieRul, kom og rul og få pudset form og teknik af. God motion i et fællesskab hvor der er plads til alle. Hjelm påbudt, beskyttelse en god ide, og ingen bremser, lyder det fra Vi Ruller, Hjørring.
Klubbens formål er at fremme og dyrke rulleskøjteløb og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt.
At udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i klubben.
At tilbyde en bred vifte af aktiviteter på rulleskøjter, således at der er noget for medlemmer på alle niveauer af rulleskøjteløb, som for eksempel ture, basistræning, camps og anden undervisning.
Vi tilbyder blandt andet:
• Undervisning/træning/rul
• Hyggeture
• Klubture til diverse løbsarrangementer (for eksempel Berlin Inline Marathon)
• Hyggeligt samvær
Som medlem kan optages enhver, der er fyldt 15 år. Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægt og leve op til klubbens formålsbestemmelse. Medlemmer har lov til at medtage børn under 15 år på eget ansvar.
Kilde og foto: Vi ruller, Hjørring