Den lille halve snes hold, som det på kort tid var lykkedes for Nordpilen at få med i turneringen med firmadart, fik lørdag spillet en masse dart og hygget sig til den helt store guldmedalje i Asdal SOgnegård.
– Stemningen var i top hele dagen, hvor flere af holdene allerede var klar til at tilmelde sig til næste års turnering. Danish Crown løb af med pokalen, da de i finalen vandt sikkert over Trondsplet. I B slutspillet var det OH Fiskeeksport, som vandt og kunne få en pokal med hjem, fortæller formand Rene Thomsen fra Nordpilen.
– Det er gået over alt forventning, og på Nordpilens vegne kan jeg allerede nu bekræfte, at dette ikke var en engangsforestilling, tilføjer en stolt og glad Rene Thomsen.
Nordpilen vil gerne takke alle de hold, som var mødt op, samt de to skønne kvinder, der havde køkkentjansen og følgende sponsorer:
Wagner
Admiralen
GlasJanne
SuperBrugsen
Spar Nord
Sparekassen Vendsyssel
Jacobil
Circle K
Kaj Jensen
Spar
Foto: Nordpilen.