Ratingstævne hos B75 søndag i Ulvkær Arena

Der blev søndag afholdt ratingstævne i Ulvkær Arena med deltagelse af 15 spillere, hvoraf flere var fra eliten hos B75.

10

Søndagens ratingstævne blev afviklet ved først at spille i 4 puljer ud fra rent tilfældig sammensætning.

Resultaterne fra disse kampe dannede så grundlag for yderligere 4 puljer, hvor spillerne niveaumæssigt var mere jævnbyrdige end i første runde. Afslutningsvis blev der afviklet såkaldt vind/forsvind slutspil i 4 rækker; A, B, C, D.

Ikke overraskende blev række A repræsenteret ved fire elitespillere. Efter flere meget jævnbyrdige og flot spillede kampe vandt Ronni Gravesen. Ronni havde blandt andet en særdeles flot semifinalekamp med Bjarke Krog.

I B-rækken overraskede Jakob Larsen ved at vinde over en ellers stærkt spillende Simon Christensen. Jakob tabte til Simon i første puljespil med klare 3-0, men i finalen vandt Jakob med 3-2 efter at være begyndt så småt at forstå Simons antispin belægning.

C rækken blev en tæt omgang, hvor Rene Thomsen kunne trække sig sejrrigt tilbage efter en finale mod Simon Rokkjær, der som bekendt er formand i B75.

I D-rækken vandt Nicolai fra Skagen over sin klubkammerat Tobias Nørvil. Puljen bød på rigtig flot spil fra de fire deltagere, der alle udviste kampånd til sidste bold.

Tilskuere var der også en del af. En hjemmebagt kage gav point hos spillerne. Der var nemlig kun krummer tilbage ved stævnets afslutning.

Der blev desuden givet udtryk for stor glæde over, at elitespillerne også dukkede op. 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments