FlaskePosten har indgået et langsigtet og tættere samarbejde med Hirtshals Handel & Erhverv

Lige siden starten i 2014 har netavisen været medlem og har bragt annoncer for foreningen, men nu har vi indgået et mere langsigtet og tættere samarbejde med HHE.

211

FlaskePosten har siden starten i 2014 helt naturligt været medlem af og har løbende bragt annoncer for arrangementer hos Hirtshals Handel & Erhverv.

Mandag havde den lokale netavis imidlertid et møde med handelschef Jens Brændgaard, hvor vi aftalte et langt tættere og mere langsigtet samarbejde med HHE.

Hvor vi som nævnt hidtil har bragt bannere i forbindelse med foreningens mange events i byen, vil vi nu også imellem disse have en annonce med et link til hjemmesiden for HHE.

Det helt nye og for os at se ekstra positive er imidlertid, at aftalen tillige indebærer, at alle medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv nu kan få adgang til at skrive egne events i kalenderen på FlaskePosten.

Det sidste indebærer ikke bare, at alle borgere og turister dermed får mulighed for at finde informationer om arrangementerne, men også den fordel, at arrangørerne får bedre mulighed for ikke at placere flere store events samtidig.

Derfor er det naturligvis med den største fornøjelse, at vi her har præsenteret de vigtigste aspekter af den nye samarbejdsaftale med Hirtshals Handel & Erhverv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments