Karina Nielsen og Kaj Jensen har overtaget Havrevang i Lønstrup

Næste gang festen skal holdes på Havrevang, er det Karina Nielsen og Kaj Jensen, der tager imod dig på landstedet i Lønstrup.

632

Landstedet Havrevang har skiftet ejere. Stedet, hvor man blandt andet kan leje festlokale og ferielejligheder, ejes nu af Karina Nielsen og Kaj Jensen, der i et par år har villet købe stedet.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Karina Nielsen.

De overtog Havrevang ved årsskiftet og har siden første dag haft travlt. Kaj Jensen, der oprindeligt er fra Hals, og Karina Nielsen, der oprindeligt er fra Bindslev, har i mange år holdt af at holde ferie i Lønstrup.

Nu glæder de sig til at blive en del af lokalsamfundet i byen. De er begge overvældet over den positive start, de har fået, og fortæller, at der allerede er mange udsolgte måneder i 2018.

De nye ejere har ikke planer om at lave store ændringer ved Havrevang, men pointerer, at de alligevel vil ændre nogle ting for at sætte deres personlige præg på stedet.

Havrevang ligger lige i udkanten af Lønstrup, og fra ejendommen er der udsigt til Rubjerg Knude. Havet og Lønstrup by er i gåafstand fra landstedet, og på selve ejendommen er der en stor græsmark med fodboldmål.

Der er altså rig mulighed for at leje både festlokale og lejlighederne til forskellige begivenheder. Det kan være til det årlige virksomhedsarrangement eller til en af livets store fester. Det kan også være til den årlige sommerferie, hvor du har syv lejligheder at vælge imellem: fem små og to store.

Du kan møde Karina Nielsen og Kaj Jensen den 2. marts, hvor de holder reception på Havrevang.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments