
En knallert kørte torsdag aften den 8. februar både meget slingrende og meget langsomt på Vestergade i Hirtshals.
Det så en forbipasserende patrulje heldigvis godt. De fik stoppet den 46 årige knallertkører, hvorefter han fik lov at puste i betjentenes alkometer.
Alkometeret viste en promille på en del over det tilladte, så manden måtte lade knallerten stå og sætte sig ind på bagsædet af politibilen, der kørte til stationen.
På stationen skulle en blodprøve bekræfte alkometermålingen.
Lad være med at hoppe op på cyklen, knallerten eller bag rattet, hvis du har drukket. Det er ikke det værd.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Foto: Politi.dk.





















































