Tornby IF spillede lørdag sæsonens sværeste kamp mod Nordthy IF

Træner Esben Lambreth havde lagt en taktik, der blev holdt til punkt og prikke, men dommerne dømte ikke ens i begge ender, mener træneren fra Tornby IF.

192

Træner Esben Lambreth vidste, at hans herrehold hos Tornby IF i Jyllandsserien lørdag havde årets sværeste kamp foran sig på udebane mod Nordthy IF.

– Vi skulle være helt klar, hvis vi ikke skulle have en røvfuld. Vi var helt klar og spillede sæsonens bedste kamp. Folk fulgte taktikken hele vejen igennem og kæmpede alt det, de kunne. Vi fik fart i angrebet og spillede rigtig godt der, hvor især Rams og Lund, indtil han fik rødt kort, spillede fremragende. Forsvaret stod rigtig godt og hjalp Morten til at stå endnu en rigtig god kamp. Men det var desværre ikke nok til at vinde, fortæller en tydeligvis skuffet Esben Lambreth.

– Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har oplevet, at der blev dømt så uens. Det er så sindssygt ærgerligt, at dommerne har så stor indflydelse på resultatet. Havde de dømt ens i begge ender, så er vi helt overbeviste om, at vi havde vundet. Ikke desto mindre stor ros til drengene for at blive ved med at have fokus på kampen, fastlår træneren fra Tornby IF.

Kampens målscorere blev Rams med 10, Jonas 3, Sebastian 3, Jamie 2, Simon 1 og Lund 1.

Stillingen i Jyllandsseriens pulje 2

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments