Frisk fællessang første februar fredags formiddag…

Sanne fra Café Lige efter bogen på Hjørring Bibliotek ved flyglet, som er en væsentlig ingrediens i fredag morgens fællessang...

267

OK, det kan godt være, at dette indlæg i FlaskePosten ikke når betids nok frem til dig til, at du kan nå at deltage fredag den 2. februar kl. 9 til 9.30, men fortvivl ikke hvis du gerne vil have luftet sangermusklerne uforpligtende i smukke omgivelser.

Første fredag i hver måned er der morgensang i Café Lige efter bogen. Sidste gang inden sommeren – som da vist kun kan blive god og lang og varm i år – bliver fredag den 1. juni.
Personligt er jeg faldet lidt for Café Lige efter bogen, og jeg falder gerne ind og ned der især, hvis mit ærinde på Biblioteket eller i Metropol falder omkring frokosttid, hvor trangen til mad absolut er til stede, men omvendt ikke kalder på det helt store kolde bord. Dagens suppe er mit hit, men alt det andet ser ganske lækkert ud også..

Efter suppe og en kop kaffe bliver der så også tid til at tjekke, om der er nyt på tapetet….Det er der altid her. Altid nye aktiviteter, altid noget nyt, man kan deltage i, altid noget nyt, man kan opleve.

Noget for dig? Læsekreds eller nysgerrig på Oscar?

Min anbefaling lige fra hoften skal være koncerten med Margrete Grarup og Kaare Norge onsdag den 7. februar kl. 19…ikke fordi det er gratis, men fordi det er godt. Jeg havde fornøjelsen af at opleve duoen i Tversted Kirke lige før jul, og det var en rigtig god en af slagsen med både vokal og guitarspil af høj klasse.

Filmromaner, sprøde nordiske toner eller IT-hjælp er bare få xempler på de mange aktiviteter, der tilbydes…

UPS og på falderebet…Hvis jeg var en frisk pige eller dreng på 9 år og op, så skulle jeg da til STUNTWORKSHOP onsdag den 21. februar kl. 13-15…Det lyder lidt farligt med beskeden om, at deltagelse sker på eget ansvar…
Mere om det og meget andet på: https://opac.hjbib.dk/bibliotek/hjb…
Foto: Torben Elling.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments