
Denne mandag formiddag besøgte Hjørring Kredsens folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) HHX i Hjørring for at holde foredrag om fredsarbejde og de nye verdensmål hos FN.
Eleverne var meget engagerede og kom med egne ideer til Rasmus Prehn: “Rusland bør bestemme meget mindre og bør ikke have vetoret i spørgsmålet om fx Syrien” og “Det er vigtigt med ambitiøse verdensmål som for eksempel bekæmpelse af fattigdom – kun ved at være ambitiøse rykker vi noget!” lød det blandt andet fra eleverne i debatten.
Socialdemokraten Rasmus Prehn var selv delegeret hos Forenede Nationer i 2012 og kom i foredraget ind på sine egne erfaringer med den store verdensorganisation FN.





















































