Første kamp for U13 pigerne fra BTI i futsal tabte de knebent 1-0, efter de havde haft deres chancer mod Biersted/Nørhalne.
– Kamp to igen helt lige. Vi kommer foran 1-0 mod Rebild Syd, som senere blev puljevinder, men formår ikke at holde og taber 2-1, fortæller træner Kenneth Mejlvang.
– Heldigvis ville pigerne ikke nøjes, og i kamp tre mod DHF&K kæmpede vi det bedste, vi kunne og vinder 1-0. Kamp fire mod LKB Gistrup blev igen tæt, men vi taber 2-1, noterer træneren fra BTI.
– Vi føler lidt stolpe ud i dag, men også en dag, hvor pigerne steppede op og kæmpede og i store dele også spillede flot. Aaarrrhhhh, så tæt i så mange kampe, lyder det fra Kenneth Mejlvang.