Af Vanja Martha Juritha Midjord
Kommentar til Steffen Larsens klumme om screening for tarmkræft: Ja kan godt være noget lort, og dog kan noget lort betyde så meget.
Jeg kender en, der fyldte 50 for mindre end et år siden.
Grundet fremgangsmetoden, som ikke ligefrem lyder hyggelig, var overvejelsen at smide det hele i skraldespanden.
Ikke ligefrem en hyggestund man så frem til.
Først finde tid og roen i eget hjem for at gøre det, såfremt man ikke bliver forstyrret, skal også indblandes i lysten til at udføre det, der udtrykkeligt står beskrevet.
Vedkommende blev presset lidt, nu havde den pakke ligget sammen med posten i en måned, hvor svært kan det være. Blev der undret…
Men langt og længe blev den lavet og en besked kom en måned efter, der var spor af blod, så der vil gerne foretages yderligere undersøgelser om cirka en måneds tid.
Den prøve blev også udsat igen og igen.
Fordi nogle gange kommer livet lidt i vejen for sådan en rutine undersøgelse.
Men da den næste undersøgelse blev lavet. Var det den samme oplevelse igen. Dette var heller ikke en af de behagelige.
Men der fandt man noget, noget der ikke skulle være der. Noget der var for stort til at blive fjernet via kikkert.
Nu prøve og biopsi.
Det var kræft. Der skulle en stor operation til. Det blev fjernet. Det blev dagen efter.
Havde det store brev ikke kommet med posten, var det ikke blevet opdaget.
Så kan kun anbefale at man gør det.
Det kan være spild af tid for nogen, men det kan også redde dit liv.
Man screener jo af en årsag.
Læs Steffen Larsens klumme på FlaskePosten.nu om tarmkræftscreening
