Foredrag i Sindal tirsdag
om Martinus Kosmologi

Ole Therkelsen er en super god, underholdende og meget garvet foredragsholder.

134

Aquarius, som er en forening med base i Hjørring for alle med interesse for den spirituelle verden, inviterer til foredrag i Sindal tirsdag den 23. januar klokken 19.00 på adressen Markedsgade 25.

Ole Therkelsen er en super god, underholdende og meget garvet foredragsholder, som gennem næsten en hel menneskealder har beskæftiget sig med Martinus Kosmologi og videnskab.

Mennesket har altid studeret universet, men i Martinus Åndsvidenskab studeres universet som en levende organisme på en måde, som forener videnskab og religion samt Østens og Vestens tænkning.

I sin kosmologi påviser Martinus, at der findes naturlove for bevidsthedens og livets udfoldelse, og kendskabet til disse love vil bidrage til skabelsen af lykke, harmoni, sundhed og fred på jorden.

Alle er velkommen. Pris: 50 kroner inklusiv kaffe/te og kage. Ingen tilmelding.

Den danske forfatter Martinus, der i 1890 blev født i Sindal og døde i 1981, har i sine værker beskrevet et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede, der rummer en logisk underbygget helhedsforklaring på tilværelsen. Du kan læse meget mere Martinus Kosmologi.

Aquarius er en forening for alle som har en interesse for den spirituelle verden, og som søger et fællesskab blandt ligestillede. Foreningen holder til i Hjørring Ungdomscenter, Norgesvej 6, og har et bredt udvalg af forskellige foredrag.

Det koster 75 kroner per foredrag for gæster, og 60 kroner for medlemmer.

Et års medlemskab til Aquarius koster 100 kroner. Et medlemskab inkluderer to gæstebilletter til de normale foredrag. Det er muligt at oprette medlemsskab ved alle foredrag. Alle er meget velkomne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments